Klaus Wivel

Klaus Wivel

Den sidste nadver

I dette skræmmende og gribende foredrag tager Klaus Wivel afsæt i sin bog Den sidste nadver - en rejse blandt de efterladte kristne i den arabiske verden. I foredraget såvel som i bogen tager Klaus Wivel os med på en rejse fra Vestbredden og Gaza, videre til Egypten og derefter Libanon, før den slutter i Irak, hvor også de barske forhold i Syrien bliver beskrevet gennem personlige øjenvidneberetninger. Klaus Wivel giver en stemme til de kristne der er tilbage i Mellemøsten og som dagligt må leve i frygt for overgreb og forfølgelse - de Mellemøst-kristne familier er klemt inde mellem israelerne på den ene side og de fundamentalistiske islamister på den anden.

Klaus Wivel læser op fra bogen og forklarer, hvordan Villy Søvndals manglende svar blev startskuddet til at skrive bogen, men fortæller også om sin research og skriveproces, og hvordan han i 2004 var i Betlehem, hvor han besøgte og talte med kristne familier. Et tidspunkt hvor det for alvor gik op for Klaus Wivel, hvor slemt det stod til. Efter foredraget er der plads til debat og spørgsmål.

https://www.forfatterforedrag.dk/flx/foredragsholdere/klaus-wivel-foredrag-mellemoesten-kristne-bog/